Chantelle McLean

Min passion for havedesign springer ud af et liv fyldt med kærlighed til naturen og kunst. Min have har altid været mere end blot et stykke jord – det er mit fristed, et sted hvor jeg finder indre ro, samler mine tanker og genoplader min energi. Fra en ung alder har mine grønne fingre og stærke forbindelse til naturen været en iboende del af mit væsen.

At være opvokset i en kunstnerisk familie har præget mit syn på verden, og min kærlighed til kunst har fundet sit sted i mine akvarel havedesigns. Som uddannet gartner kombinerer jeg grøn viden med kunstnerisk flair for at skabe unikke udendørs rum, der går ud over det ordinære.

Min hjertevarme for det jeg gør, motiverer mig til at dele denne passion med andre. Jeg ønsker, at alle skal få den samme glæde af deres have, som jeg har fået gennem alle årene af min.

Nature always wears the colors of the spirit.
- Ralph Waldo Emerson

CV

Uddannelse

  • Studerer til biopat v. Institut for Biologisk Medicin, 2018-D.D.

  • Gartner med speciale i produktion, 2009-2015.


Firma

Ejer af havedesign firma, 2020-D.D.

  • Design af haver til både private og offentlige formål. Uanset om det drejer sig om en mindre baghave, selvforsyningshave eller et storslået offentligt grønt område.

  • Undervisning i plantelære og dyrkning.

  • Ekstern underviser hos Institut for Biologisk Medicin.

Ejer af Den Grønne Skole, Næstved, 2015-2022

  • Undervisningsforløb til skoleklasser med fokus på kost og ernæring gennem dyrkning af sunde afgrøder i skolehaver.

  • Konsulentbistand til design og udarbejdelse af skole- og sansehaver, samt særligt tilrettelagte undervisningsforløb for lærere og pædagogstuderende.

  • Skolehaveleder på Lilliendal Gods, 2019-2022


Erfaring

Indretningskonsulent for Hagemanns Interiør, Frederiksberg, 2007-2009

  • Tilknyttet Hagemanns Interiørbutik som indretningskonsulent samt dekoratør i butikken. Fungerede derudover som medarrangør til events og arrangementer afholdt i butikken.

Head of Merchandise & Repairs, Louis Vuitton, KBH, 2002-2006

  • Ansvarlig for indretning af butik samt udstilling af produkter ved eksterne udstillingssteder. Medansvarlig for planlægning samt udsmykning af events og arrangementer. Ansvarlig for reparationsafdelingen i butikken.